Beboerservice

Få et godt tilbud

Vi vender tilbage inden for 24 timer.

God service til bestyrelse og beboere er alfa og omega for os

God kommunikation, tilgængelighed og en dedikation til at hjælpe både bestyrelse og beboere bedst muligt er fundamentet hos Reel Ejendomsservice. Derfor har vi indført begrebet “beboerservice”. Ved at tage en stor del af kommunikationen direkte med beboerne, letter vi bestyrelsens arbejde betydeligt.

Vores beboerservice er meget mere end blot en tjekliste over praktiske opgaver – det er en helhedsorienteret tilgang til drift, vedligeholdelse og beboertrivsel. Fra oprettelse og udskiftning af navneskilte til den daglige drift af ejendommen, er vores mission at skabe et trygt, rent og velfungerende hjem for alle. Et velholdt miljø skaber trivsel og bidrager til at bevare ejendommens værdi og charme i mange år frem.

Hvad kan du forvente af Reel Ejendomsservice?

Hos Reel Ejendomsservice er vi stolte af at levere gennemsigtig og professionel service. Du ved altid, hvad du kan forvente, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi indleder hver opgave med en åben dialog om omfanget, så vi sikrer, at alle parter er på samme side. Vi lægger stor vægt på at være tilgængelige og lydhøre over for både bestyrelsens og beboernes behov.

Vi arbejder effektivt og struktureret for at minimere spildtid og sikre en gnidningsfri proces, hvor vi når ordentligt i mål. Ingen opgave er for lille, og vi ved, at selv de mindste detaljer kan gøre en stor forskel i det samlede billede.

For at kunne tilbyde den bedste og mest omfattende service har vi et tæt samarbejde med en række dygtige fagfolk. Vi har tæt samarbejde med brolæggere, murere, malere, blikkenslagere, tømrere, vinduespudsere og kloakmestre, der står klar til at assistere, hvis der opstår behov for ekstra hænder eller ekspertise.

Viceværtservice og Grøn Service

Mange af vores ydelser hører under Viceværtservice, hvor vi varetager den daglige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Derudover tilbyder vi også Grøn Service, hvor vi tager os af de udendørs arealer, herunder græsslåning, beskæring af buske, plantning af blomster og generel pleje af fællesområder.

Med Reel Ejendomsservice får du ikke blot en leverandør, men en samarbejdspartner, der tager ansvar og går op i, at ejendommen altid fremstår indbydende, velfungerende og tryg for beboerne.

Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din ejendom!

Vores beboerservice omfatter blandt andet:

At stå til rådighed for bestyrelse og beboere både fysisk, per telefon, sms og e-mail

Oprettelse og udskiftning af navneskilte til dørtelefon, postkasse og opgang

Hurtig og effektiv håndtering af problemer med radiatorer i lejligheder

Snerydning og saltning af udendørsarealer

Reparation og udskiftning af defekte lamper i opgange

Smøring af hængsler i døre og vinduer i lejligheder

Ophængning og reparation af tørresnore i fællesvaskerier

Opmærkning og vedligeholdelse af loft- og kælderrum

Daglig vedligeholdelse af vaskerum, inkl. gulvvask, tømning af skrald, reparation af maskiner mv.

Opsætning af udendørs askebægre for at holde fællesarealer rene

Udlevering af radiatornøgler til beboere

Opsætning af duepigge for at forebygge gener fra fugle

Akut reparation af fyret, hvis varmen udebliver

Skadedyrsbekæmpelse ved behov

Småreparationer, fx justering af låse og dørhåndtag

Udbedring af problemer med vandtilførsel

Vejledning og hjælp til korrekt sortering af affald

Afholdelse af fælles arrangementer såsom havedage og gårdfester

Oprettelse og oprydning af byttecentral for genbrug af legetøj, brugsgenstande, pynt og møbler

Udvidet service til ældre beboere, herunder flytning af tunge genstande

Serviceydelser til erhvervslejemål i ejendommen

Henvisning til professionelle håndværkere (fx en af vores samarbejdspartnere) til opgaver, vi ikke dækker

Professionel beboerservice med fokus på tryghed og trivsel

Hos Reel Ejendomsservice tilbyder vi beboerservice, der rækker ud over det sædvanlige. Med 23 års erfaring sikrer vi, at alle beboere føler sig trygge, hørt og taget alvorligt. Vi er kendt for vores pålidelighed og tilgængelighed, og vi sender altid et tilbud indenfor 24 timer. Hvad end det drejer sig om små praktiske opgaver eller større behov for vedligeholdelse, er vores gode kommunikation med bestyrelsen afgørende. Samt  at vores kontakt til administrator sikrer, at opgaverne bliver løst effektivt.
 
Vi har allerede 14 faste beboerforeninger, der nyder godt af vores service. En god beboerservice skaber trivsel i hverdagen, og bidrager til et stærkere fællesskab i ejendommen. Vi ser beboerservice som en vigtig relation mellem os og ejendommens beboere. Det handler ikke kun om at udføre opgaver, men samtidig om at møde mennesker med respekt og imødekommenhed.

Beboerservice med personlig kontakt og høj tilgængelighed

Med vores beboerservice får I tilknyttet en fast kontaktperson, som beboerne kan henvende sig til. Dette skaber genkendelighed og tillid, hvilket gør det lettere at få løst opgaver hurtigt og effektivt. Vores kontaktpersoner er altid nemme at komme i kontakt med, og vi tilbyder både telefonisk og digital support, så beboerne kan få hjælp, når behovet opstår.
 
Vi forstår vigtigheden af tilgængelighed, gennemsigtighed og effektivitet, og derfor imødekomme vores beboerservice netop disse behov. Uanset om det drejer sig om små forespørgsler eller større udfordringer, står vi klar til at assistere med en løsning, der passer til jeres behov.

Få hjælp til hverdagens praktiske behov med beboerservice

Vores beboerservice omfatter et bredt udvalg af opgaver, der understøtter en tryg og velfungerende hverdag for ejendommens beboere. Det kan være hjælp til nøglebestillinger, adgangsproblemer, håndtering af støjklager eller koordinering af håndværkere ved reparationer i lejligheder. Vi tilbyder også hjælp ved ind- og udflytning, så overgangen bliver så problemfri som muligt.
 
Det er vigtigt for os, at vores beboerservice tager højde for ejendommens særlige behov og beboernes forskellighed. Derfor tilpasser vi løsningen, så den matcher både beboersammensætning og ejendommens drift. Uanset om I er en mindre andelsforening eller en større boligforening, kan vi tilpasse en løsning, der giver mening for jer.

En værdifuld investering i ejendommens fremtid

En professionel beboerservice er ikke kun til gavn for beboerne her og nu, det er også en langsigtet investering i ejendommens trivsel og vedligeholdelse. Når små problemer bliver løst hurtigt, forhindrer man større skader og misforståelser. Derudover oplever mange foreninger, at en synlig og proaktiv beboerservice øger beboernes tilfredshed og engagement. Dette sikre en positiv indvirkning på ejendommens værdi og omdømme.
 
Hos Reel Ejendomsservice tror vi på, at en god beboerservice kan gøre en stor forskel. Vi går op i selv de små detaljer, vi lytter til beboerne, og vi følger op på tingene.

Styrk ejendommen og fællesskabet med vores beboerservice

Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vores beboerservice kan styrke jeres ejendom og beboerfællesskab. Vi tilbyder løsninger, der fremmer trivsel og sammenhold blandt beboerne. Vi står klar til at hjælpe med alt fra daglige opgaver til større projekter, altid med fokus på at skabe en harmonisk og velfungerende ejendom. Lad os sammen skabe et stærkere og mere engageret fællesskab.
 
Har I spørgsmål, eller ønsker I at høre mere om, hvordan vores beboerservice kan tilpasses jeres ejendom? Så er I altid velkomne til at tage fat i os. Vi står klar til en uforpligtende snak om jeres behov og muligheder. Ring eller skriv til os – vi vender hurtigt tilbage og tager hånd om det hele med et smil.